Jeg hedder Lasse Vinding, er 20 år og er på andet semester på softwareudvikling på ITU
Jeg er et aktivt menneske, der godt kan lide at være social med andre. Oftest ses dette i at jeg tager ned
og træner med en ven, spiller padel tennis og en god fest eller bytur. Men da også ved at have venner på besøg til aftensmad.
Jeg kommer fra en meget social baggrund.
Jeg gik 9 år på en friskole, hvor der var meget stort fokus på fælleskab og på den enkelte elev.
Og det har jeg taget med videre i livet.
Her var årlige lejreture og 3 uger om året, var man sammen i grupper,
hvor man stod for at lave mad til skolens omkring 130 elever.
Så mine erfaringer med at bo tæt og lave mad sammen med andre tager jeg også med helt fra barndommen.
Jeg laver næsten altid noget og finder mig godt tilpas i at have travlt, det har jeg egentlig altid lidt vidst, men kunne især mærke det, da jeg jonglerede 3 deltids i 3 forskellige byer i mit sabbatår og her nu, hvor jeg passer både studie, studentermedhjælper job i Politiets Tekniske Efterforskning, træning og sociale relationer med venner fra friskolen, gymnasiet og nye venner fra universitetet.
Jeg er meget glad for at rejse. Jeg har af flere omgange boet på hostels rundt omkring i USA, her i blandt New York og Los Angeles, hvor en stor del af oplevelsen er at møde mennesker fra hele verdenen, for mig har det givet nogle sociale færdigheder i at socialisere og bo sammen med meget forskellige mennesker. Man bliver en del af et fælleskab fordi man er der og er åben for det.
Den kultur jeg har oplevet på Tietgen og hørt om fra venner der bor der passer præcis til den hverdag jeg selv trives i. Derfor vil jeg gerne bo her.
Undersiderne nedenunder kan klikkes på, for mere dybde om hvem jeg er og hvad jeg har at byde på.